Få et tilbud
GEFA DGF
FireSafe kugleventil type DGF er tredelt, udviklet og konstrueret af vort søsterselskab i Tyskland. Kugleventilen er FireSafe godkendt iht. BS6755-2.
Kugleventilen, som kan fås med både reduceret og fuldt gennemløb, er med flydende kugle. Ventilen er konstrueret i en kvalitet, som kan opfylde de store krav, der stilles fra den moderne procesindustri.
Grafit hustætningerne er monteret i en feder/notgang, hvilket gør at de er isoleret, så de ikke under normal drift er medieberørt.
Den udblæsningssikre spindel er monteret indefra og tætnet med tredobbelt Chevron V-ringe i PTFE. Pakboksen er forspændt med tallerkenfjedre for lang vedligeholdelsesfri drift. De fleksible sæder er som standard fremstillet i glasfiberarmeret PTFE og giver en gastæt afspærring ved såvel lave som høje differenstryk. Den homogene kugle giver et lige og frit gennemløb og er forsynet med et trykudligningshul mod huset.
I tilfælde af brand, hvor omgivelsestemperaturerne får PTFE-sæderne til at smelte, vil den flydende kugle blive presset over i en specialkonstrueret ”læbe” på tilslutningsenden, der er designet, så den skaber en metallisk tætning for gennemløb gennem ventilen.
De helstøbte tilslutninger er som standard med indvendige gevind eller svejseender. Ventilhuset er forsynet med topflange iht. ISO 5211 og spindelinterface, der overholder DIN 3837/ISO, hvilket gør direkte montering af aktuator mulig, og fordyrende fæstesæt kan undgås. For enkel service kan huset svinges ud ved fjernelse af kun én husboltHustætningerne er fremstillet i glasfiberarmeret PTFE og monteret i et separat spor i huset for en sikker tætning. DG1-ventilen kan anvendes inden for alle typer industri og til medier som ventilens materialer er bestandige overfor.
Få hjælp her - kontakt mig
clf@fagerberg.dk | |
Tlf | +45 43290234 |